Fordele ved at gå til ridning

Der er mange fordelene ved at gå til ridning og generelt at tilbringe tid med heste, som kan både ses på rytterens fysiske og mentale helbred. Læs herunder på hvilke områder riding kan fremme udvikling hos dig og/eller dit barn.

Forbedret balance, koordination og core styrke

Selvom det kan se let ud at ride, når rytteren jo ‘bare skal sidde’ på hesten, så kræver det faktisk mere end det ser ud til!

Under ridning skal man aktivere mange forskellige muskelgrupper: fra inderlår og arme til core-, ryg- og brystmuskler. Dette er medvirkende til at eleven lærer at bruge sin balance ift. at holde sig opret og samtidig følge hestens bevægelser, som bevæger sig i hele 3 dimensioner.

Alt dette er med til at understøtte en sund kropsholdning og forbedrer samtidig motorik, koordination og kropsbevidsthed om sin egen position ift. hesten.

jordarbejde, horsemanship, klikkertræning, stald rygaard, ellen sauer, ellen sauer hestetræning, rideskole aalborg, det ridende frirum, rideskole

Bedre humør og mindre stress

At gå til ridning er et frirum fra hverdagens bekymringer, for her er der ingen krav til præstation: bare man har det sjovt, mens man prøver sit bedste.

Når man er sammen med hesten, som altid er 100 % til stede i nuet, så kan man ikke undgå også selv at være tilstede, og dermed hverken tænke på igår eller imorgen.

Dette er noget som mine elever helt ned i 9-11 års alderen faktisk er bevidst om og italesætter: de oplever at være glade inden, imens og efter de har været til ridning!

At være sammen med dyr udløser det humør-fremmende signalstof serotonin, som også fremmer læring. På rideskolen kommer man ligeledes udenfor i frisk luft og tættere på naturen, som også booster humøret.

Øget selvværd og nye venskaber

Hos Det Ridende Frirum får man som elev nye kompetencer og udvikler samtidig sin hukommelse gennem nyerhvervet viden om sin egen krop og kommunikation med hesten.

De mange succesoplevelser gennem undervisningens fokus på positivitet er med til at fremme selvtillid og selvværd. Jeg fokuserer ligeledes på at inddrage elever i de mange aspekter udover selve ridningen med henblik på at opbygge selvstændighed: det kan være de små opgaver i at sadle hesten op og spænde seletøj, som betyder meget for helhedsoplevelsen.

Udover at få en ny relation med mig som ridelærer, oplever mine elever samtidig også at udvikle et bånd og få en ny ven i hesten, som de arbejder med.

Elever finder meget glæde i følelsen af samarbejde mellem dem og hesten gennem rideskolens fokus på hesteforståelse og den empatiske tilgang til hestenes træning.

jordarbejde, horsemanship, klikkertræning, stald rygaard, ellen sauer, ellen sauer hestetræning, rideskole aalborg, det ridende frirum, rideskole

Rideskolen Det Ridende Frirum tilbyder helt unikt skræddersyede rideskoleoplevelser!

Uanset om man er nybegynder, har specielle behov, kommer med specifikke ønsker til undervisningens fokus eller er nysgerrig på hvad samværet med heste kan bringe (selvom man ikke ønsker at ride), så er man mere end velkommen til at kontakte mig på info@ellensauer.dk eller læse mere om rideskolen: